Herlevspejderne er en innovativ spejdergruppe, hvor gode idéer og nye initiativer præger det daglige spejderarbejde. Blandt andet derfor er det populært at være spejder hos os.
Har du lyst til at bygge tårne og svævebaner, klatre, lave mad over bål, sejle i kano og sove udenfor både med og uden telt?
Vil du gerne have nye venner for livet, blive god til team building og samarbejde og udfordre dig selv?
Kunne du tænke dig at være med på fede weekender og lejre sammen med andre børn og unge?
Så er Herlev Kreds stedet, og vi glæder os til at møde dig!
For at blive meldt ind i kredsen, skal du bruge følgende link til indmeldelse:
KLIK HER!
Vi glæder os til at få dig med i fællesskabet!
Nedenfor finder du de vigtigste informationer. Du er også velkommen til at prøve at være med, før du melder dig ind. Du er altid velkommen til at kontakte vores kredsfører Amalie Holm Søegaard (herlev@dbs.dk, tlf. 2084 9780) for nærmere information.
Hvem?
Spejder er for alle fra 3 år og opefter.
Find den enhed, der passer dig på aldersgrupperne her.
Hvor?
Som udgangspunkt mødes vi på Herlev Hovedgade 44 samt i Hareskoven for familiespejd:
- Herlev hovedgade 44, 2730 Herlev (link til kort), i vores spejderhus “44″.
- Familiespejd mødes ved Skovlystvej Værløse, Hareskoven: P-pladsen ved Gissenfeldtengen
Udover at mødes hver uge til spejder, så tager vi på ture og lejre, hvor det virkelig er fedt! De mindste spejdere deltager på lejre i Danmark, og de store spejdere har desuden mulighed for fantastiske spejderoplevelser i det meste af verden.
Pris
Det koster 400,- kr i kontingent pr. halvår at være spejder. Ture og lejre kommer derudover.
Spejderuniform og grej
“Hvad skal mit barn have af udstyr, for at være spejder?” Det hører vi tit forældre spørger om. Svaret er simpelt:
“Tøj til at være ude! – og en rygsæk at bære det i”.
Skal man på tur eller lejr, har man også brug for en sovepose.
Når man har været til spejder 3 gange får man et tørklæde. Tørklædet er et fælles kendetegn, som bruges af spejdere over hele verden. Derudover har vi i DBS en spejderuniform. Den kan bestilles ved vores spejdermøder hos en af førerne eller i 55Nord.dk. En uniform koster omkring 300-350 kr.
Det er muligt at anskaffe meget godt grej brugt, og det kan førerne hjælpe med. Ellers kan man købe rygsæk og andet grej man har lyst til, i mange forskellige ‘outdoor’-butikker. På 55Nord.dk kan det mest købes og ved at blive medlem i deres Club High kan man få rabat.
Er mit barn forsikret til spejder?
Når dit barn deltager i aktiviteter og arrangementer hos Herlevspejderne, er barnet forsikret igennem familiens ulykkesforsikring. Det anbefales derfor, at du som forælder tegner en sådan, hvis familien ikke har en i forvejen. Husk desuden, at barnet ved sin 18 års fødselsdag skal have sin egen ulykkesforsikring.
Praktisk info
- Har du lyst til at vide mere om at være spejder, så kan du læse vores INTROPAKKE her.
- Du kan blive indmeldt ved at udfylde en Indmeldelsesblanket og aflevere den til din fører ved næste spejdermøde.
- Vi har et forslag til en pakkeliste, som du kan bruge som inspirationskilde til grej, når du skal på tur med Herlevspejderne.