Så er Familiespejd startet op igen
På en af årets koldeste dage, startede Familiespejd op igen. I -12 graders kulde mødtes en lille flok friske spejdere i Hareskoven for at lave snobrød, finde fremmede ting i skoven og ikke mindst lege i skoven. Men heldigvis var der da også tændt et stort bål op, så man kunne få varmen. Efter en times tid, da snobrødet var spist og saften frosset til is, vendte vi alle hjem igen i varmen.
Så hvem siger, at man skal være gruppespejder for at være på Barskmandstur. Men vi håber dog at det næste gang er knapt så koldt i skoven, så vi kan blive derude lidt længere tid.
Husk at det er muligt at være med til Familiespejd hvis du er interesseret. Du skal bare kontakte Annette på louis(a)dbs.dk. Det er for familier med børn i alderen 3-6 år.
Mikkel Nilsson