I weekenden var 16 spejdere og 14 deltagende forældre medvirkende til en helt ny type weekend, som aldrig før har været afholdt i kredsens historie. Det var nemlig Familiespejd som var på deres egen sommerlejr for første gang. Temaet var indianer, så der var både en Tippi, en høvding samt naturligvis en masse indianere på weekenden.
Alle aktiviteter foregik udendørs – selv når vi spiste, og aftensmaden blev lavet over bål. Så det var spejder for fuld skrue. Det blev også til en tur i skoven, bissonjagt og masser af sjov og ballade.